Dokumentation

Få indsigt i hvordan skruefundamenter
dokumenteres til moderne byggeri

Reglementet som det er i dag

Skruefundamenter er omfattet af de samme sikkerhedskrav som øvrige pælefundamenter i BR18. Det betyder, at løsningen allerede indgår i det eksisterende regelsæt, blot med den tilføjelse, at dokumentationen skal være særligt grundig, fordi metoden fortsat kategoriseres som ”utraditionel”.

I praksis betyder det, at bæreevne og udførelse skal verificeres gennem målinger, prøvninger og kontrol – suppleret af de beregninger, som kendes fra andre funderingsformer.

Dimensionering og dokumentation følger de gældende Eurocodes og danske annekser, herunder:

  • Eurocode 7
  • SBi 271
  • DS 1140
Bispebjerg hospital

Det er ikke nok at gøre som man plejer

I mange år har man forsøgt at vurdere bæreevne med oliemåler-metoden, hvor drejningsmomentet aflæses manuelt. Denne metode behæftet med stor usikkerhed – især i ikke-koherente jordtyper som sand og silt jf. AAU’s anbefalinger

Problemet er, at olietrykket alene ikke afspejler den reelle modstand fra jorden, og derfor kan give falsk tryghed i komplekse sager – små variationer kan give store udsving i resultatet.

Den nyeste forskning anbefaler derfor en integreret tilgang, hvor man samtidig måler og logger 3 parametre, som kan eftervises og bruges som dokumentation i henhold til Eurocode 7, SBi-anvisning 271, DS/EN 1997-1 og DS 1140.

De 3 parametre der er afgørende for dokumentationen

Moment (Nm)

Styrken skruefundamenter
bliver installeret med i Nm

Penetrationsrate (AR)

Hvor langt skruen bliver skruet ned
pr. rotation ift. gevindets stigning

Hastighed (RPM)

Rotationer pr. minut
skruefundamentet installeres med

Mikkel Ibsen fra PILAR forklar installationen af skruefundamenter i 5 eksempler

Få et gennemsigtigt dokumenteret fundament

Hos BAYO.S får du et skruefundament, hvor hele processen er fagligt forankret og fuldt dokumenteret. Vi projekterer i dialog med rådgivere, installerer med eget udstyr og registrerer alle data, så du altid kan se, hvad fundamentet bygger på.

Som ingeniører med egen produktion og mange års erfaring i danske byggeprojekter sikrer vi løsninger, der lever op til branchens højeste standarder – og giver et moderne, fleksibelt og CO₂-besparende alternativ til beton.

+100 års dokumenteret levetid

Et skruefundament skal holde i hele konstruktionens levetid. Derfor kombinerer vi hos BAYO.S tre gennemprøvede elementer: stålrør med typisk 5,0 mm godstykkelse, varmgalvanisering med minimum 70 µm zink og en indvendig korrosionsbeskyttelse, som er dokumenteret af FORCE Technology. Sammen giver de en stabil og langtidsholdbar løsning, selv i teknisk udfordrende jordforhold.

Til helt lette konstruktioner anvender vi enkelte steder 3,6 mm rør, hvor bæreevne og levetid passer til formålet. Uanset valg er målet det samme – et fundament med dokumenteret holdbarhed og en rolig, forudsigelig levetidsprofil.

En løsning funderet på forskning

BAYO.S har gennem flere år bidraget med egne materialer og faglige ressourcer til den forskning, der har gjort skruefundamenter fuldt dokumenterbare og egnede til større byggerier. Vores arbejde understøtter udviklingen af de beregningsmodeller og den evidens, som gør det muligt for hele branchen at anvende teknologien sikkert og efter gældende normer.

Derfor får du et fundament, der lever op til krav om sporbarhed, bæreevne, levetid og kvalitet – herunder BR18, Eurocodes, EN-standarder og de certificeringer, der kræves i professionelt byggeri. Dokumentationen dækker konstruktionsklasser 1 til 3 og de forhold, der gør det muligt at tegne byggeskadeforsikring.

Ny teknologi på larvefødder

BAYO.S har i samarbejde med Danfoss udviklet vores egen M2-borerig, som ikke blot installerer skruefundamenter – den dokumenterer dem. Riggen er fjernstyret og har integreret software, som sikrer:

  • Installation af op til 50–100 meter skruefundament pr. dag

  • Automatisk logning af alle måleparametre

  • Generering af en digital pælejournal til byggesagen

  • Installation af skruer op til 45°

Systemet anvendes også til statisk og dynamisk belastningstest, hvilket muliggør både designverifikation og kvalitetssikring på stedet.

Styrk dit byggeprojekt med et dokumenteret alternativ til beton

Fortæl os om dit næste byggeprojekt, og lad os snakke om mulighederne, for at opnå fleksibilitet og styrke projektets totaløkonomi med skruefundamenter.

Vi er BAYO.S

Byggeri former vores hverdag og påvirker vores omgivelser. Hos BAYO.S er vi dedikeret til at udbrede skruefundamenter som dokumenteret alternativ til beton i moderne byggeri. Sådan hjælper vi byggebranchen med at bygge mere effektivt, fleksibelt og med lavere CO₂-aftryk – til gavn for både projektets totaløkonomi og for fremtidens generationer.
Kontakt

Kontakt os

Du kan få svar dine spørgsmål eller en pris på dit projekt ved at skrive til os

Gå til kontaktformular