Gør-det-selv jordskruer

Kom nemt og hurtigt i gang med dit gør-det-selv projekt uden gravearbejde, tørretid og tunge løft

Det hurtige fundament til dine projekter

Der er én ting, der ofte bremser et ellers spændende byggeprojekt i haven: fundamentet.

Huller skal graves. Beton skal blandes. Og bagefter skal man vente på, at det hele hærder, før man kan bygge videre.

Det er netop derfor jordskruer er blevet så populære.

I stedet for at grave og støbe kan du skrue et fundament direkte ned i jorden. Når skruen sidder korrekt, kan du bygge videre med det samme.

For mange giver det en helt anden oplevelse af at bygge. Projekter bliver hurtigere færdige, haven bliver ikke ødelagt af store udgravninger, og processen føles langt mere overskuelig.

Hos BAYO.S har vi udviklet et gør-det-selv sortiment af jordskruer, der bygger på samme kvalitet og præcision som vores professionelle fundamentsløsninger.

Det betyder, at du får en løsning, der både er nem at arbejde med og konstrueret til at holde.

bayos terrasse skruefundamenter

Hvad er en jordskrue?

En jordskrue er en stålpæl med gevind, som skrues ned i jorden og bruges som fundament eller forankring.

Når skruen roteres ned i jorden, komprimerer gevindet jorden omkring sig. Det skaber modstand og gør det muligt at overføre belastningen fra konstruktionen ned i undergrunden.

Det er den samme grundidé, der også bruges i større fundamentsløsninger – blot i en mindre skala, der passer til projekter i haven.

Resultatet er et punktfundament, som kan installeres hurtigt og uden beton.

Hvorfor vælge jordskruer frem for beton?

Når man først har arbejdet med jordskruer, er det svært ikke at tænke “hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?”.

Det skyldes især 3 ting – Mindre arbejde, hurtigere fremdrift og bedre for haven.

Du slipper for udgravning, blanding og støbning. Mens du graver, blander og støber kunne du have installeret mange jordskruer og det er eksklusiv hærdning af betonen, da det kun tager 1-5 minutter at installerer en jordskrue – afhængigt af jorden.

Jordskruer har den unikke fordel at de kan nemt skrues op og genbruges. Det vil sige, at du kan bruge dem midlertidigt eller nemt flytte dem, hvis du skulle ønske at terrassen skulle stå et andet sted.

For håndværkere betyder det, at projekter udføres hurtigere.
For private betyder det, at et weekendprojekt ikke tager flere uger.

Hvad kan jordskruer bruges til?

Terrasse

Skur

Drivhus

Hegn p? BAYO.S skruefundament

Hegn

Pergola

Sådan monterer du jordskruer

Monteringen er forholdvis enkel.

Først markerer du placeringen af skruerne. Hvis jorden er meget hård, kan du forbore og hælde vand i hullet for at gøre installationen lettere.

Derefter placeres skruen og skrues ned med håndkraft. Når den selv kan stå eller du ikke kan dreje mere, monteres værktøjet, og skruen skrues ned i jorden.

Under installationen er det vigtigt at kontrollerer at skruen er i lod.

Når alle skruer er installeret, kan konstruktionen bygges ovenpå med det samme.

I vores vejledning kan du se, hvilke maskiner du kan bruge til de diverse jordskuer.

Hvor meget kan en jordskrue bære?

Bæreevnen afhænger af både skruens dimensioner og jordtypen.

En jordskrue vi ofte anbefaler til terrasser er en Ø33 skrue på 1000 mm.

Her ligger bæreevnen typisk mellem 320 og 820 kg pr. skrue, afhængigt af jordens styrke.

Kigger man på alle vores gør-det-selv jordskruer, har de en bæreevne fra 159 kg op til 1.600 kg. 

Vælg mellem vores jordskruer

Letvægtsskruer Ø21

Letvægtsskruer Ø34

Faste jordskruer

Forlængbare jordskruer

Hvor langt ned skal en jordskrue?

Det afhænger af jordbundsforholdene.

Som en simpel tommelfingerregel anbefaler vi mindst 40 cm, men i praksis bør gevindet nå ned i et bæredygtigt jordlag eller ned i frostfri dybde.

I Danmark ligger frostfri dybde ofte omkring 90 cm.

Hvis du er i tvivl om jordbundsforholdene, kan du undersøge data via GEUS, hvor du kan se jordprofiler i dit område.

En jordskrue på omkring 1 meter vil i mange tilfælde være et sikkert valg.

Hvor mange jordskruer pr. m2?

Antallet af jordskruer til en terrasse afhænger sjældent af dens bæreevne, men hvordan konstruktionen på skruerne er.

Et eksempel kan illustrere forskellen.

En terrasse på 8 × 4 meter med en 1-lags konstruktion i 45×195 trykimprægneret træ vil typisk kræve omkring 44 jordskruer – det er ca. 1,4 skruer pr. m2.

En krydslagskonstruktion i 45×70 og 45×145 kan ofte nøjes med omkring 30 jordskruer – 0,9 skruer på m2. 

Det viser, hvor stor forskel konstruktionen kan gøre.

Derfor anbefaler vi altid at bruge vores terrasseberegner, så du kan optimere både konstruktion og materialeforbrug.

Kontakt

Kontakt os

Du kan få svar dine spørgsmål eller en pris på dit projekt ved at skrive til os

Gå til kontaktformular