Ledige stillinger

Bygningskonstruktør søges til fuldtidsstilling hos BAYO.S Skruefundamenter

Vil du være med til at præge fremtidens fundamentløsninger?

BAYO.S Skruefundamenter søger en dygtig, selvstændig og engageret bygningskonstruktør til en spændende fuldtidsstilling i en virksomhed med vækst, udvikling og høje ambitioner.

Hos BAYO.S bliver du en del af en innovativ virksomhed, der arbejder med skruefundamenter som et stærkt alternativ til traditionelle fundamentløsninger. Du får mulighed for at bruge din faglighed i praksis og blive en vigtig del af projekter, hvor dokumentation, kvalitet, kundedialog og teknisk forståelse går hånd i hånd.

En stilling med ansvar, udvikling og stor berøringsflade

Som bygningskonstruktør hos BAYO.S kommer du til at indgå i vores projektteam, hvor vi i fællesskab løser opgaver gennem sparring, samarbejde og høj faglighed.

Du bliver en del af hverdagen i en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor din indsats får direkte betydning for både projekter, kunder og den videre udvikling af vores løsninger.

Du får en stor berøringsflade med kollegaer, kunder, rådgivere, entreprenører og samarbejdspartnere. Det giver dig en hverdag med variation, ansvar og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Dine arbejdsopgaver

Som bygningskonstruktør hos BAYO.S vil du blandt andet arbejde med:

  • Projektgranskning
  • Tilbudsberegning
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering
  • Teknisk sparring internt og eksternt
  • Bidrag til produktudvikling og optimering af løsninger
  • Dokumentation og projektmateriale
  • Koordinering på tværs af projekter og fagområder

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet bygningskonstruktør
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs
  • Har sans for detaljer og kvalitet
  • Har gode danskkundskaber i både skrift og tale
  • Har flair for tal og tekniske beregninger
  • Trives med deadlines og en hverdag med flere opgaver i gang
  • Er energisk, nysgerrig og har lyst til at være en del af et innovativt team
  • Har interesse for byggeri, dokumentation og nye løsninger i byggebranchen

Hvem er BAYO.S?

BAYO.S er en international virksomhed med hovedkontor i Danmark. Vi er blandt de førende inden for montering, dokumentation og udvikling af skruefundamenter.

Vi har egen produktion af BAYO.S skruefundamenter i Tjekkiet og leverer løsninger til både DIY-markedet og det professionelle byggeri.

BAYO.S Skruefundamenter ApS er landsdækkende og har hovedkontor i Nykøbing F.

Hos os bliver du en del af en virksomhed, der arbejder med en løsning, som vinder større og større indpas i byggebranchen. Det giver dig mulighed for at være med på en rejse, hvor innovation, dokumentation og praktisk byggefaglighed mødes.

Derfor er stillingen en spændende mulighed

Hos BAYO.S får du ikke bare et job. Du får mulighed for at blive en vigtig del af en virksomhed i udvikling, hvor dine idéer, din faglighed og din indsats kan gøre en reel forskel.

Du kommer tæt på både projekterne, kunderne og beslutningerne. Samtidig får du mulighed for at arbejde med en fundamentløsning, der udfordrer de traditionelle metoder i byggebranchen.

Kontakt

Synes du, at ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest d. 30/6-26 til:

tkl@bayosystem.com

Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Larsen på telefon 2344 0177 eller e-mail tkl@bayosystem.com.

Arbejdsmand søges til montage af skruefundamenter

skruefundamenter

  • Vil du arbejde med montering af skruefundamenter?
  • Er du engageret og fleksibel i tilgangen til dit arbejde?
  • Trives du med afvekslende arbejdsopgaver?
  • Har du kørekort til bil og trailer?

Så læs mere her:

 

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i en velrenommeret virksomhed med sunde grundværdier, fokus på kvalitet og kompetencer. Du bliver en del af et uhøjtideligt miljø med en god omgangstone i en virksomhed med p.t. 18 ansatte i Danmark. BAYO.S er en del af en international virksomhed.

BAYO.S leverer og monterer skruefundamenter til det professionelle marked. Ved hjælp af højteknologiske borerigge monterer vi skruefundamenter for vores kunder. Boreriggene er udstyret med det nyeste montage og måleudstyr. BAYO.S kan dokumentere bæreevne og levetid på de installerede skruefundamenter efter Aalborg universitets anbefalinger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • assistance til vores montører
  • pakning og læsning af materialer fra vores lager i Toreby på Lolland
  • klargøring af skruefundamenter til montage
  • samling af skruefundamenterne under montagen
  • diverse forefaldende opgaver på byggepladsen
  • oprydning på byggepladsen efter montage

Vi leder efter dig, der:

  • har kørekort B + BE
  • har erfaring med at køre med stor bil og stor trailer
  • er engageret og fleksibel i din tilgang til arbejdet
  • kan arbejde selvstændigt
  • har hænderne skruet godt på og har et vist niveau af teknisk snilde
  • har en god fysik
  • trives med udendørs arbejde året rundt
  • trives med skiftende arbejdssteder
  • trives med en del overnatninger ude i forbindelse med arbejdsopgaver

Vi tilbyder dig:

  • at blive en del af en innovativ virksomhed med et højt tempo
  • at blive en del af vores montage teams
  • et job med afvekslende opgaver
  • ordnede arbejdsforhold og overenskomst med DI
  • gode kollegaer
  • løn efter kvalifikationer
  • en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Arbejdssted:

Kontoret ligger i Nykøbing F og vores lager ligger i Toreby på Lolland. Men arbejdsstederne er fordelt over hele landet.

 

Er du klar til at skabe fundamentet for fremtiden?

Så send din ansøgning og CV pr. e-mail til Tobias Larsen på: tkl@bayosystem.com.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Tobias Larsen på: 2344 0177 eller pr. ovenstående e-mail.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og CV allerede i dag og senest d. 30. maj 2026 og bliv en del af vores rejse mod flere grønne fundamenter. Vi glæder os til at høre fra dig!

STUDIEJOB SOM CIVIL- / BYGNINGSINGENIØR

BAYO.S Skruefundamenter søger en dygtig, selvstændig og engageret civil- / bygningsingeniørstuderende til et studiejob på 15-20 timer om ugen.

Er du i gang med din civilingeniøruddannelse og vil du bruge din faglighed i praksis, mens du studerer? Så er du måske den, vi søger.

Hos os får du mulighed for at afprøve din viden og de færdigheder, du har tilegnet dig på studiet, i tæt samspil med erfarne kollegaer og konkrete projekter.

Som studiemedarbejder hos BAYO.S bliver du en del af vores projektteam, hvor opgaver løses gennem sparring og samarbejde. Du kommer til at indgå i hverdagen på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere og får en bred kontaktflade til både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Projektgranskning (kontrol af tegninger, statiske forudsætninger og projektmateriale)
  • Tilbudsberegning og forberedelse af materiale til tilbud
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere om tekniske løsninger
  • Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering
  • Sparring om produkt- og løsningsudvikling inden for skruefundamenter
Dine kompetencer:
  • Du er i gang med en civil- / bygningsingeniøruddannelse
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du er ansvarsbevidst og overholder aftaler
  • Du har sans for detaljer og kvalitet
  • Du har gode danskkundskaber i både skrift og tale
  • Du har flair for tal og trives med beregninger
  • Det falder dig naturligt at arbejde ud fra deadlines
  • Du er nysgerrig, energisk og kan lide at arbejde i et innovativt team
Hvem er vi:

BAYO.S er en international virksomhed med hovedkontor i Danmark. Vi er en førende virksomhed inden montering og dokumentation af  skruefundamenter.

Vi har egen produktion af BAYO.S skruefundamenter i Tjekkiet.

BAYO.S leverer skruefundamenter til såvel DIY som det professionelle marked.

BAYO.S Skruefundamenter ApS er landsdækkende, men har hovedkontor i Nykøbing F. 

Se udsendelse fra TV MIDT/VEST om brug af BAYO.S skruefundamenter her.

Kontakt:

Lyder studiejobbet som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV til: tkl@bayosystem.com.
Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Larsen på tlf. 2344 0177 eller e-mail: tkl@bayosystem.com.

PRAKTIK SOM BYGNINGSKONSTRUKTØR

BAYO.S Skruefundamenter søger en dygtig, selvstændig og engageret bygningskonstruktørpraktikant.


Skal du i praktik som bygningskonstruktør, så er du måske lige den vi søger? 

Hos os vil du få afprøvet din viden og de færdigheder, du har tilegnet dig på dit studie.

Som praktikant hos BAYO.S vil du indgå i vores projektteam, som i fællesskab løser opgaver gennem sparring og samarbejde. Du kommer til at indgå i hverdagen på lige fod med virksomhedens andre medarbejdere.

Du får en stor berøringsflade med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Som bygningskonstruktørpraktikant hos BAYO.S vil du bl.a. komme til at arbejde med:
  • Projektgranskning
  • Tilbudsberegning
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering
  • Sparring om produktudvikling
Dine kompetencer:
  • Du er under uddannelse til Bygningskonstruktør
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du har sans for detaljerne
  • Du har gode danskkundskaber i både skrift og tale
  • Du har flair for tal
  • Det falder dig naturligt at arbejde ud fra deadlines
  • Du er energisk og kan lide at arbejde i et innovativt team
Hvem er vi:

BAYO.S er en international virksomhed med hovedkontor i Danmark. Vi er en førende virksomhed inden montering og dokumentation af  skruefundamenter.

Vi har egen produktion af BAYO.S skruefundamenter i Tjekkiet.

BAYO.S leverer skruefundamenter til såvel DIY som det professionelle marked.

BAYO.S Skruefundamenter ApS er landsdækkende, men har hovedkontor i Nykøbing F. 

Se udsendelse fra TV MIDT/VEST om brug af BAYO.S skruefundamenter her.

Kontakt:

Synes du at ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning og CV til: mail@bayosystem.com.

Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Larsen på tlf. 2344 0177 eller e-mail: tkl@bayosystem.com

Rejsemontør til opgaver - løbende ansættelse

BAYO.S Skruefundamenter søger løbende flere rejsemontørere til opgaver i hele Danmark

Da vi har travlt hos BAYO.S Skruefundamenter søger vi endnu en montør til vores montageteams. Hos BAYO.S Skruefundamenter arbejder vi med innovative fundamentløsninger til fremtidens byggerier, og vi søger endnu en stjerne til vores team af montører. Med innovative projekter over hele Danmark er det her din chance for at blive en del af en virksomhed, der skaber ægte forandring. Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens byggeri?

BAYO.S producerer og leverer skruefundamenter til såvel det professionelle som Gør-Det-Selv markedet.

Dine opgaver vil være montering af skruefundamenter fra vores professionelle sortiment.

Med en specialudviklet borerig vil du montere skruefundamenter for vores kunder. Boreriggen er fyldt med det nyeste og mest avancerede måleudstyr. Og det stopper ikke her – vi arbejder tæt sammen med Aalborg Universitet for hele tiden at gøre måleudstyret endnu bedre.

Du får stillet en servicebil til rådighed og kører ud fra din hjemadresse. Dine opgaver vil primært være i området af din bopæl, men vi dækker hele Danmark. Det betyder, at du skal være klar på en del kørsel og jævnligt overnatninger væk hjemmefra, når du er ude på opgaver. Som en bonus kan der i perioder være mulighed for 4 dages arbejdsuge.

Din nye hverdag:
  • Frihed under ansvar: Du får nøglerne til din egen servicevogn og kører ud fra din hjemadresse.
  • Teknologi i hænderne: Med det nyeste måleudstyr og en borerig som din tro følgesvend, er du udstyret til succes. Vi samarbejder tæt med Aalborg Universitet om at holde os på forkant af teknologien.
  • Variation og udvikling: Ikke to dage er ens hos os. Dine opgaver spænder fra idylliske sommerhusgrunde til summende byggepladser. Med en bred vifte af projekter og kunder bliver du hele tiden udfordret og lærer nyt.
  • Teamarbejde: Du er i tæt daglig kontakt med både dine kollegaer på kontoret og i de andre montageteams.
Din profil:
  • Byggeteknisk baggrund: Du har en baggrund som tømrer, murer eller en lignende håndværksmæssig uddannelse. Din viden om byggeprocesser og konstruktionsteknikker er en afgørende del af din værktøjskasse.
  • Praktisk erfaring: Du har praktisk erfaring fra byggebranchen, hvilket gør dig i stand til effektivt at tackle de udfordringer, der opstår på en byggeplads.
  • Maskinforståelse: Du har erfaring med at arbejde med maskiner og har god teknisk forståelse.
  • Selvstændig: Du nyder friheden ved at arbejde selvstændigt, men værdsætter også et stærkt team-backup.
  • Kvalitet: Du er meget opmærksom på detaljer og føler en stærk forpligtelse til altid at levere arbejde af høj kvalitet.
  • Bil og trailer: Du har kørekort til B + BE og er rutineret i at køre med stor bil og stor trailer.
  • Er klar til eventyret: Du har mod på en del rejseaktivitet og nye horisonter, som er en del af jobbet.

 

Hos os får du:
  • Gode kollegaer i en virksomhed med en flad organisation.
  • Et job med afvekslende opgaver.
  • Ordnede forhold. Vi er medlem af DI.
  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
  • En servicevogn fuldt udstyret med værktøj stilles til rådighed.
  • Servicevognen er en Mercedes Sprinter 317 samt lukket maskintrailer inkl. borerig.

 

Ansøgning og CV eller evt. spørgsmål vedr. selve stillingen rettes til Team- og logistikleder Tobias Larsen på tlf.: 2344 0177. 

Teknisk sælger til grønne funderingsløsninger – erfaring fra byggebranchen er en fordel

Vil du være med til at revolutionere byggebranchen med grønne funderingsløsninger?
Har du erfaring med B2B-salg og indsigt i byggeri?
Er du den tekniske sælger, vi søger til at styrke vores tilstedeværelse i Jylland og på Fyn.
  • Har du indsigt i byggebranchen og erfaring med opsøgende B2B salg?
  • Brænder du for rådgivning og at skabe stærke kunderelationer?
  • Vil du repræsentere et miljøvenligt og veldokumenteret produkt?

Så er det dig, vi leder efter hos BAYO.S Skruefundamenter.

Om stillingen

Som sælger hos BAYO.S får du ansvar for at udvikle og pleje relationer til både nye og eksisterende kunder i Jylland og på Fyn. Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team og kommer til at arbejde med rådgivning og salg af skruefundamenter til alt fra mindre bygninger til større konstruktioner – herunder også solcelleanlæg og modulbyggeri.

Hos BAYO.S arbejder du med et stærkt bagland: Vi har gennemført omfattende forskning i samarbejde med Aalborg Universitet. Det betyder, at du som sælger får adgang til veldokumenterede løsninger, der gør dialogen med kunderne både troværdig og effektiv.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Opsøgende B2B-salg og kundebesøg
  • Teknisk rådgivning og behovsafdækning
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
  • Netværksopbygning i byggebranchen
  • Tæt samarbejde med teknikere og montageteam
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med teknisk salg – gerne til byggebranchen
  • Har indsigt i fundering, byggeri eller beslægtede tekniske områder
  • Er en tillidsskabende relations bygger
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er udviklingsorienteret og nysgerrig på nye løsninger
  • Har en grøn tilgang og ser bæredygtighed som en konkurrence fordel

Du har muligvis en baggrund som byggeteknisk rådgiver, tømrer, teknisk sælger eller lignende. Vigtigst er, at du forstår byggebranchen og kan tale samme sprog som vores kunder – som typisk er håndværkere, entreprenører, og producenter af modulbyggeri. Du trives med at tage ansvar og har evnen til selvstændigt at drive salgsprocessen fra første kontakt til afsluttet aftale.

BAYO.S Skruefundamenter udvikler og sælger skruefundamenter i Danmark som et grønt alternativ til beton. Løsningen reducerer CO2-udslip og gør byggeprocessen hurtigere og lettere. Virksomheden arbejder primært med professionelle kunder. Fokus er på kvalitet, dokumentation og holdbarhed – med ambition om vækst i Danmark og internationalt.

Vi tilbyder dig:
  • En spændende hverdag med meningsfulde opgaver og bæredygtigt fokus
  • Dygtige kolleger og tæt fagligt samarbejde
  • Stor frihed og fleksibilitet – du styrer selv din hverdag
  • Konkurrencedygtig løn, firmabil, pension og sundhedsordning
Praktisk info
  • Udgangspunktet er enten fra hjemmekontor eller fra vores kontor i Nykøbing F.
  • Arbejdsområdet dækker hele Jylland og Fyn
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
  • Kørekort og fremvisning af straffeattest er et krav

Evt. spørgsmål rettes til Workforce Denmark – HR & People Culture Director Marie-Louise Achton-Lyng – tlf. 2128 1747.

Rekrutteringsprocessen fortages af Workforce Denmark og al henvendelse bedes rettet hertil.

Ansøg ved at klikke på dette link: Søg jobbet her


Om BAYO.S

BAYO.S er en international virksomhed med mange års erfaring i fremstilling og montering af skruefundamenter. Vi har moderne produktionsfaciliteter i Tjekkiet og er kendt for høj kvalitet, dokumenterede løsninger og teknisk rådgivning på højt niveau.

Som en del af vores fokus på innovation og kvalitet udvikler og producerer vi også vores egne specialdesignede borerigge, hvilket sikrer optimal ydeevne, fleksibilitet og præcision i montagen – både for vores egne teams og vores samarbejdspartnere.

Kontakt

Kontakt os

Du kan få svar dine spørgsmål eller en pris på dit projekt ved at skrive til os

Gå til kontaktformular