Skruefundament til rækkehuse

Reducer jordarbejde, sætningsrisiko og betonforbrug med skruefundamenter til rækkehuse

Kan skruefundamenter bruges til rækkehuse?

ja, det kan de, op til 2 etager og både i lette og tunge konstruktioner. Skruefundamenter kan være relevante til rækkehuse, fordi de kan tilpasses de konkrete jordbundsforhold på tværs af byggefeltet. Det kan reducere risikoen for sætningsskader, minimere jordarbejde, forkorte funderingsfasen og give en mere fleksibel tidsplan. Samtidig kan løsningen dokumenteres projekt for projekt, så bygherre, rådgiver og entreprenør får et tydeligt grundlag for funderingen.

Skruefundament til rækkehuse

Rækkehusprojekter stiller særlige krav til funderingen. Flere boligenheder skal opføres på samme byggefelt, jordbundsforholdene kan variere fra den ene ende af projektet til den anden, og tidsplanen afhænger ofte af, at fundering, installationer og montage kan koordineres effektivt.

Med BAYO.S skruefundamenter får bygherrer, boligudviklere, rådgivere og entreprenører en dokumenteret funderingsløsning, der kan tilpasses jordbund, laster, terræn og projektets krav. Løsningen kan bruges som alternativ til traditionel betonfundering eller pælefundering, når projektet kræver mindre jordarbejde, hurtigere montage og en mere fleksibel byggeproces.

Fordele ved skruefundamenter til rækkehuse

Effektivitet, dokumentation og mindre aftryk

skruefundamenter kan spare op til 85% CO2 ift. betonfundamenter.

Lavt CO2-aftryk

Op til 85% mindre CO2

Skruefundamenter har en kort byggeperiode. skruefundamenter til huse kan monteres på få dage

Kort byggeperiode

Fundament på få dage

Med skruefundamenter spare man gravearbejde, jordarbejde, brug af sand og andre påvirkninger i jorden. skruen skrues vibrationsfrit i jorden og kan fjernes igen uden behov for gravearbejde

Jordarbejde

Minimal gravearbejde, jordkørsel og sand

BAYO.S kan dokumenterer skruefundamenterne efter AAU's forskning som er den godkendte dokumentationsmetode af Dancert og boligstyrelsen.

Dokumentation

Dokumenterer efter AAU’s anbefalinger

Skruefundamenter kan genbruges op til 10 gange så man kan derfor skrue dem i, skrue dem op og skrue dem i til et nyt projekt igen

Genbrug

Kan fjernes og genbruges

Fleksibilitet og styrke

Skruefundamenter har en lang holdbarhed med op til +100 år alt efter jorbund, så dit fundament kan stå længe

Lang holdbarhed

Mulighed for +100 års levetid

Skruefundamenter kan bruges i alle jordtyper, så du altid kan få et stabilt fundament

Alle jordtyper

Kan monteres i alle jordtyper

Skruefundamenter kan forlænges nemt ned til 10+ meter for at tilpasse sig til alle projekter og jordbund

Kan forlænges

Kan forlænges op til 10+ meter

Skruefundamenter kan monteres i alt slags vejr

I al slags vejr

Hurtig montage året rundt også i sne

Forudsigelig fundering til rækkehusprojekter

Rækkehusbyggeri stiller særlige krav til fundamentet. Det er ikke kun én bygning, der skal funderes, men flere boligenheder på samme byggefelt. Derfor kan små forskelle i jordbund, terræn, lastnedføring og installationer få stor betydning for projektets samlede resultat.

BAYO.S hjælper professionelle aktører med skruefundamenter til rækkehuse, hvor funderingen skal være fleksibel, dokumenterbar og tilpasset projektets konkrete forhold.

Det kan være relevant ved:

Et rækkehus fundament bør ikke vælges ud fra én standardløsning alene. Det bør vurderes ud fra jordbund, laster, konstruktion, installationer, dokumentationskrav og den samlede byggeproces.

Mindre risiko for sætningsskader

Ved rækkehusprojekter gentages samme konstruktionsprincip ofte på tværs af mange boliger. Det gør projektet effektivt, men det øger også konsekvensen, hvis funderingsprincippet ikke passer til jordbundsforholdene.

Jorden kan variere meget over et komplet rækkehusprojekt. Der kan være forskelle i bæreevne, fyldjord, bløde lag, terræn, grundvand eller tidligere anvendelse af grunden. Hvis fundamentet ikke tager højde for disse variationer, kan der opstå uens sætninger mellem boligenhederne.

Skruefundamenter tilpasses jordbundsforholdene lokalt og føres ned til stærkere jordlag, så funderingen ikke kun baseres på overfladenære forhold.

over 2100 skruefundamenter til Hages Badehotel

Mindre jordarbejde og færre tunge processer

Traditionel fundering kan kræve udgravning, sandpude, beton, armering, bortkørsel af jord og i nogle tilfælde håndtering af grundvand. Ved større rækkehusprojekter kan det blive en tung post i både tidsplan og budget.

Med skruefundamenter kan jordarbejdet ofte reduceres markant. I mange projekter kan byggefeltet afrømmes og klargøres uden samme behov for omfattende udgravning og jordhåndtering.

Det kan være en fordel, hvis jorden er vanskelig, hvis der er begrænset plads, eller hvis bortkørsel af jord er dyrt, eksempelvis ved forurenet jord.

Mere fleksibel tidsplan

Skruefundamenter er klar til belastning umiddelbart efter montage. Det betyder, at næste byggefase kan planlægges tættere på funderingsarbejdet, uden ventetid på betonhærdning.

I et rækkehusprojekt kan det give en mere flydende byggeproces. Fundamenterne til den første række kan installeres, mens næste del af projektet forberedes. Derefter kan montageholdet gå videre med vægge, dæk eller tagkonstruktion, mens skruefundamenterne til næste række monteres.

Det kan reducere ventetid, gøre bemandingen mere effektiv og give større fleksibilitet, hvis installationer, leverancer eller andre fag forskydes i tidsplanen.

Ingen beton og lavere CO2-aftryk

Skruefundamenter kan være relevante, når man ønsker at reducere betonforbruget og arbejde med et mere ressourceeffektivt fundament. Den konkrete CO₂-besparelse kan være op til 85%, men afhænger af projektets konstruktion, jordbund, transport, materialer og sammenligningsgrundlag, men løsningen kan være et stærkt alternativ i projekter, hvor klimaaftryk og dokumentation vægter højt.

Flere konstruktionsløsninger til ethvert byggeri

Skruefundamenter kan indgå i flere typer konstruktionsopbygninger. Den rigtige løsning afhænger af bygningens opbygning, brandkrav, gulvløsning, jordbund, laster og projektets dokumentationskrav.

Limtræ og bundkassette

Ved lette konstruktioner kan skruefundamenter indgå som fundament under en træbaseret eller limtræsbaseret opbygning. Det kan være relevant i projekter, hvor man ønsker lavere materialeforbrug, hurtigere montage og mindre indgreb i grunden.

Denne type løsning kan være særlig interessant ved rækkehusprojekter med fokus på let byggeri, reduceret betonforbrug og effektiv montage.

Hybrid letfundament

Et hybrid letfundament kan bruges, hvor projektet har behov for en pladeløsning, men hvor man samtidig ønsker at reducere beton- og armeringsforbruget. Her kan skruefundamenter understøtte en betonplade eller en lettere konstruktionsopbygning, afhængigt af projektets krav.

Det kan være relevant i rækkehusprojekter, hvor funderingen skal kombineres med bestemte gulv-, brand- eller komfortkrav.

Indstøbt i randfundament

Skruefundamenter behøver ikke altid erstatte al beton i projektet. I nogle rækkehusprojekter kan de indgå i kombination med randfundament, sokkel, betongulv eller in-situ løsninger.

Det kan være relevant, hvis projektet kræver en bestemt sokkelopbygning, gulvløsning eller brandmæssig konstruktion, men hvor man stadig ønsker at reducere jordarbejde og betonforbrug i den samlede fundering.

Modulbaserede rækkehuse (HEB)

Hvis rækkehusprojektet opføres som modulbyggeri, kan skruefundamenter også være relevante som en hurtig og dokumenterbar funderingsløsning til gentagne moduler.

Læs mere om skruefundamenter til modulbyggeri og pavilloner.

Løsninger omkring husene

BAYO.S producerer også mindre skruefundamenter til hurtig opbygning af boardwalk, terrasse, carport, renovationsskjuler m.m.

Du kan købe vores Gør-det-selv jordskruer, som en tømrer hurtigt kan installerer eller få BAYO.S til at installerer større semi-prof skruefundamenter.

På den måde kan du få en komplet funderingsløsning hos en enkelt leverandør.

Dokumenteret alternativ til traditionel beton og pælefundering

Ved rækkehusbyggeri er dokumentation afgørende. Projektet involverer typisk flere professionelle parter, og funderingen skal kunne indgå i dialogen mellem bygherre, rådgiver, entreprenør, myndigheder og eventuelle forsikringskrav.

BAYO.S skruefundamenter kan bruges som et dokumenteret alternativ til traditionel betonfundering eller pælefundering, når projektets jordbund, laster og konstruktion egner sig til løsningen.

Dette skal vi bruge for at komme i gang:

Under montagen monitorer vi installationen og tester, så du kan få en komplet dokumentation i KK1 – KK3.

Kom i gang med skruefundamenter

Et rækkehusprojekt med skruefundamenter bør vurderes tidligt. Jo tidligere jordbund, laster, installationer og konstruktionsprincip tænkes sammen, desto lettere er det at skabe en løsning, der passer til både byggeri, tidsplan og dokumentationskrav.

Peter Juul, CEO hos BAYO.S Skruefundamenter

Vi er BAYO.S

Rækkehusprojekter kræver en funderingspartner, der forstår mere end selve produktet. Fundamentet skal passe til jordbund, konstruktion, tidsplan, dokumentationskrav og den måde projektet bygges på.

BAYO.S kan indgå tidligt i projekteringen, så funderingsprincip, konstruktionsopbygning og dokumentationsbehov tænkes sammen fra starten. Det gør det lettere at vurdere, om skruefundamenter er den rigtige løsning, og hvordan de bedst indgår i projektet.

Kontakt

Kontakt os

Du kan få svar dine spørgsmål eller en pris på dit projekt ved at skrive til os

Gå til kontaktformular